fredag den 26. juli 2013

Luftballoner

I går aftes ringede både min mor og min svigermor for at spørge om vi kunne se 2 luftballoner hjemme ved os. Vi gik så op på altanen for at se efter. Vi kunne godt se dem og de kom faktisk så tæt på at vi kunne vinke til hinanden. Det var et flot syn. De fløj hen over huset så vi kunne gå ned i haven og se dem på den anden side også.





onsdag den 24. juli 2013

Bryllupsdag

I dag har Martin og jeg været gift i 9 år. Vi har været på en dejlig og meget varm tur til nyborg hvor vi bl.a. var inde på Nyborg slot.




 
Bagefter gik vi en tur gennem gågaden og sluttede besøget ved havnen.
 




Efter Nyborg kørte vi til Aarup hvor Martin skulle hente nogle fodboldstøvler og til sidst kørte vi til Assens hvor der var mulighed for at komme ombord på et par skibe... Der var godt nok mange mennesker der havde trodset varmen og var taget til Assens.
 
 
Beklager at billedekvaliteten ikke er i top. Havde glemt kameraet og måtte nøjes med telefonen.

Det har været en rigtig god dag og nu kommer resten af dagen til at foregå indendørs... Væk fra den bagende sol!!

 





tirsdag den 23. juli 2013

Maledag

I dag har vi alle tre malet. Martin startede med havelågen imens Kasper og jeg malede Hvidt på legehuset. Da lågen var færdig gik Martin i gang med at male blåt på legehuset. Huset har stået i nogle år nu og trængte virkelig til maling. Jeg er rigtig glad for at vi valgte noget farverigt i stedet for en kedelig naturfarvet træbeskyttelse. Det gør haven meget sjovere for børnene (og mig) :)


Glæder mig til at vise dagplejebørnene det efter ferien :)

torsdag den 18. juli 2013

Sommerferie

Så er sommerferien godt i gang. I denne uge er det kun Kasper og jeg der har ferie. Martin starter i næste uge. I går var vi en tur i Odense zoo hvor vi bl.a. så de nye zebramanguster og den lille nye tapirunge.



Vi nød også en gang pandekager med is på altanen på Cafe Darwin.
 
 
Efter en rigtig god og varm tur i zoo kørte vi i Rosengårdcentret. Turen blev afsluttet med aftensmad på McDonalds til Kasper´s store fornøjelse :)
 

 


søndag den 7. juli 2013

Cirkus og havehygge

Så er det et stykke tid siden at jeg har blogget sidst og den tid er bl.a. gået med en tur i cirkus Arena hvor jeg havde Kasper og hans faster med.

 
 

Cirkus Arena kommer til lille Hårby hvert år og det var en super god forestilling som altid :)
 
I dag er solen bare bagende varm og jeg har haft scraptingene med udenfor. Jeg havde et fotoalbum som skulle være færdig. En af dagplejebørnene havde sidste dag i fredags men da jeg har ligget syg hele ugen har jeg ikke lige haft mulighed for at lave albummet færdigt. jeg har desværre heller ikke været frisk til hendes sidste dag. Heldigvis har de lovet at kigge forbi en af dagene i næste uge for at sige farvel. Det glæder jeg mig meget til og nu er albummet også klar :)
 

Kasper slapper af med en is i hængekøjen imens jeg arbejder på fotoalbummet.
Dagen slutter ved min mor hvor der grilles :)