onsdag den 15. juni 2016

Legoland

Det er snart et år siden jeg sidst har blogget her. Det skal der da laves om på nu, og billederne fra lørdagens tur til Legoland, er da en oplagt måde, at starte at blogge på igen.
Vi havde en skøn tur til Legoland. Vejret var perfekt og ikke alt for varmt. Jeg nyder det varme vejr, men de 2 andre er vist mere tilpas, når der går en lille sky for solen en gang imellem. Det er ved at være mindst et par år siden, vi var i Legoland sidst, så vi glædede os alle 3... Men især Kasper, der ikke kunne vente med, at besøge den nye Lego Ninjago Ride.


Vi startede som altid i Minilandet... Det havde ikke ændret sig meget, men var stadig sjovt.



Især Star Wars delen er lige noget for de to herrer.



En tur under vandet var bestemt interessant.



KÆMPE STORE krabber fik vi at se.

Kasper havde telefonen med og fik taget nogle billeder.


Kasper og jeg rørte ved krabber, søanemoner,søstjerner, søpindsvin og...

Eremitkrebs.

Tid til pause og mad inden Ninjago.

Så nåede vi til Ninjago. Det havde Kasper glædet sig meget til.

Når vi er på besøg i Odense Zoo, har pingvinerne altid været Kaspers foretrukne dyr. Heldigt for ham er pingvinen blandt de få levende dyr man kan besøge i Legoland.

En lille sejltur blandt hajer, krokodiller og pirater.



 Hov, hvad er det mon de ser deroppe?

Ja, vi var jo i Billund så flyene hang om ørerne på os.




 Mon han var fristet til at give hende et lille skub?

Tid til endnu en sejltur...





Og med en togtosset dreng, skulle vi selvfølgelig også en tur med toget.
 Når ja, ingen tur uden en enkelt selfie!


Hvad er mere oplagt på en tur til Legoland, end at bygge med Legoklodser?

Når man nu er Star Wars fan, skal man da fotograferes med en (næsten) ægte Stormtrooper.

Jeg ved ikke, om det var hævn for alle de fotograferinger Kasper måtte stille op til i løbet af dagen, men her var det altså blevet min tur...



Farvel Legoland og tak for en dejlig dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar